Faktaboks

Louis Edmond Duranty
Født
1833
Død
1880

Louis Edmond Duranty, 1833-1880, fransk forfatter og kunstkritiker. Sammen med litteraten Jules Assézat (1832-76) grundlagde Duranty i 1856 det litterære tidsskrift Réalisme, der fik betydning for udbredelsen af realismen i Frankrig.

Senere udgav han en række romaner, men han er bedst kendt for sin kunstkritik (fra 1870 i bl.a. Paris Journal og Gazette des beaux-arts), der omfattede de realistiske malere, bl.a. Gustave Courbet, men især dem, der senere blev betegnet som impressionister. Sit forsvar for denne nye malerkunst, impressionismen, udgav han selvstændigt som La nouvelle peinture (1876).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig