Æstetik er den del af filosofien, der beskæftiger sig med det skønne, med kunsten og de erfaringsområder, der knytter sig til disse fænomener.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet æstetik kommer af tysk Ästhetik, i 1700-tallet dannet af græsk aisthetikos 'som angår det at fornemme', af aisthanesthai 'føle, fornemme'.
Siden Platon og Aristoteles har filosoffer vist interesse for dette område, men grundlaget for en særlig filosofisk disciplin med navnet æstetik blev først skabt med Alexander Gottlieb Baumgartens værk Aesthetica (1750) og befæstet med Immanuel Kants Kritik der Urtheilskraft (1790). Æstetik betød dengang anerkendelsen af et nyt erfaringsområde, der ikke munder ud i rationelt kontrollerbar viden, men angår vores sensibilitet over for tingenes individuelle fremtræden.
Hos Baumgarten skulle en sådan æstetisk erkendelse (cognitio sensitiva) indplaceres i 1700-t.s hierarki af erkendelsesformer. Hos Kant analyseres vores æstetiske forhold til naturen, vores behag ved det skønne, herunder også den skønne kunst, vores moralske og intellektuelle interesse for det område samt ikke mindst de domme, vi fælder i den forbindelse (se også smag).
Først med F.W.J. Schellings Philosophie der Kunst (1803) fremstår kunst som den filosofiske æstetiks centrale tema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.