Martin Bigum, f. 1966, dansk billedkunstner. Han gik på Skolen for Brugskunst 1987-90 og virkede som tegner ved satiremagasinet MAD. Bigum arbejder med maleri, grafik, fotografi og video i et figurativt fabulerende og ironisk formsprog, hvor inspirationen fra tegneserie- og reklameverdenen er tydelig. Som en personificering af kunsten optræder den lille kutteklædte mandsling Art som hovedfigur i Bigums værker fra 1990'erne. Gennem Art undersøger Bigum kunsten og litteraturens betingelser efter senmodernismens afslutning. Han har udgivet flere digtsamlinger, senest The Veteran (1999), samt en række videoværker, bl.a. Runner (Millennium) fra 1996/97, hvor årtusindskiftet tematiseres gennem en natteløber ved randen af storbyen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki