© Edward Hopper/Bridgeman Art Library/Whitney Museum of American Art, New York
Edward Hopper Jernbaneoverskæring; maleri, 1922-23. Whitney Museum of American Art, New York.
Edward Hopper, 1882-1967, amerikansk maler. Edward Hopper var uddannet illustrator, og frem til 1920 arbejdede han som reklametegner.
I 1923 fik Hopper sit gennembrud som maler. Han skildrer i realistisk stil amerikanske byer og livet i dem. Der ligger ofte et melankolsk skær over hans billeder, og når der optræder mennesker i malerierne, ser de ensomme og fortabte ud som fx i Natteravne (1942, Art Institute of Chicago).
I malerierne af amerikanske landsbyer, fx Jernbaneoverskæring (1922-23, Whitney Museum of American Art, New York), fremstår bygningerne lige så ensomme som menneskene i storbyerne.
Edward Hoppers billeder betegnes ofte som en af forudsætningerne for 1960'ernes nyrealisme i amerikansk maleri.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki