Odilon Redon

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Odilon Redon, 1840-1916, fransk maler og grafiker. Efter forgæves forsøg på at studere arkitektur tog Redon i 1871 til Paris, hvor han i stedet studerede malerkunst hos J.-L. Gérôme og grafik hos R. Bresdin og H. Fantin-Latour. Fra 1870'erne og indtil begyndelsen af 1890'erne udførte han et stort antal kultegninger og litografier. Han var stærkt optaget af tidens litterære symbolisme og skabte i disse år et mystisk og særpræget univers af fantasivæsner og drømmeagtige scenerier, der kom til udtryk i litografiserierne I drømmen (1879) og Til Edgar Allan Poe (1882). Ca. 1890 begyndte Redon at arbejde med olie- og pastelmaleri. Han viste sig som en stor kolorist, og hans drømmeagtige billeder blev mere udadvendte og livsglade. Han malede opstillinger, portrætter og mytologiske motiver, fx Kyklop (ca. 1898, Rijksmuseum Kröller-Müller, Otterlo). I 1890'erne fik han betydning for symbolismen og senere for bl.a. surrealisterne.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
MBech
Oprindelig forfatter
VSkov
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki