Faktaboks

Elke Krystufek
Født
1970

Elke Krystufek, f. 1970, østrigsk billedkunstner; uddannet på kunstakademiet i Wien. Med en konceptuel tilgang arbejder Elke Krystufek med maleri, fotografi, video og performance. I sine værker udforsker hun temaer som identitet og seksualitet med sine personlige erfaringer og sin egen krop som omdrejningspunkt.

Bevidst provokerende nedbryder Elke Krystufek via sin exhibitionisme, der rækker fra det hverdagsagtige til det pornografiske, traditionelle grænser mellem privat og offentligt.

Et af hendes mest omdiskuterede performanceværker The Golden Show, hvor hun på uerotisk vis stripper og drikker sin egen urin, blev i 1997 vist hos Galleri Nikolai Wallner, København

Elke Krystufeks demonstrative brug af kroppen ligger i forlængelse af 1970'ernes feministiske kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig