Faktaboks

Armand Guillaumin
Født
1841
Død
1927

Armand Guillaumin. Udsigt over Quai Sully, nu kaldet Quai Henri IV, med Notre Dame i baggrunden, begyndelsen af 1880'erne. Pastel på groft papir. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Armand Guillaumin, 1841-1927, fransk maler. I Paris traf Armand Guillaumin i begyndelsen af 1860'erne Camille Pissarro og Paul Cézanne og deltog sammen med dem i Salon des Refusés i 1863.

Han tilhørte gruppen af impressionistiske malere og var med på de fleste af deres udstillinger indtil 1886. Guillaumin, der fortrinsvis malede landskaber, men også storbymotiver, søstykker, stilleben og portrætter, udviklede med årene en teknik kendetegnet af brede penselstrøg med en farve- og lysvirkning, der viste frem mod fauvismen.

Flere af Armand Guillaumins værker findes på Glyptoteket og i Ordrupgaardsamlingen.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig