Edgar Degas var en fransk maler og billedhugger. Edgar Degas, der var søn af en rig bankier af gammel fransk adelsslægt, opgav i 1855 et påbegyndt jurastudium for at uddanne sig som billedkunstner på École des beaux-arts i Paris.
Edgar Degas
Faktaboks
Hilaire-Germain-Edgar de Gas
- Født
- 19. juli 1834
- Død
- 27. september 1917
Den tidlige inspiration
I årene 1822 til 1869 arbejdede Degas i Ingres-eleven Louis Lamothes atelier og blev dér påvirket af nyklassicismen, hvis traditionelle emnekreds og strengt disciplinerede opbygning af billedets former blev hans kunstneriske udgangspunkt.
Denne indflydelse blandede sig i løbet af nogle år med en beundring for tidens realistiske maleri, især for Gustave Courbet, og en dermed forbundet erkendelse af de rige muligheder, der lå i at skildre samtidens liv. I det tidlige maleri Unge spartanere, der træner til kamp (1860, National Gallery, London) søgte han i første omgang at give et historisk emne en realistisk form.
Men trangen til at beskæftige sig med virkelighedsnære samtidsmotiver blev efterhånden enerådende. Et tidligt hovedværk er det store gruppeportræt af Familien Bellelli (1860-1862, Musée d'Orsay, Paris), hvori han forenede impulser fra Ingres' familieportrætter med en meget dristig, realistisk inspireret gruppering af de afbildede personer.
Fotografiske beskæringer
Denne særegne blanding af klassisk-aristokratisk arv fra ældre mestre og nyskabende kompositionel anvendelse af usædvanlige synsvinkler og motivbeskæringer, inspireret af bl.a. fotografier og japanske træsnit, skulle vise sig at blive alment kendetegnende for hele hans værk.
Edgar Degas fotograferede selv, og det var antagelig venskabet med Édouard Manet og dennes omgangskreds af unge malerkolleger, de senere impressionister, der bragte ham ind på studiet af japanske grafikere som Hiroshige og Hokusai.
Portrætmaleri
I sidste halvdel af 1860'erne koncentrerede Degas sig især om at male portrætter og begyndte i samme periode tillige at male scener fra hestevæddeløb, fx Væddeløbsheste (1869-1872, Musée d'Orsay, Paris), hvori øjebliksstudiet af situationer med stærke bevægelseselementer går op i en højere enhed med hans raffinerede kompositionskunst, inspireret af fotografiets snapshot-effekter. Degas malede ikke disse billeder i det fri og fastholdt i øvrigt den traditionelle arbejdsform i atelieret efter skitser, studier og fotografiske forlæg. I 1870'erne yndede Edgar Degas at male motiver fra balletten ved Pariseroperaen, eksempelvis det mesterlige Ballettimen (1874, Musée d'Orsay, Paris).
Socialrealistiske skildringer
Gennem sin kontakt med kredsen af impressionister, hvis fælles udstillinger Degas med en enkelt undtagelse deltog i i årene 1874 til 1886, blev han inspireret til også at male socialrealistiske skildringer. Det mest berømte af disse malerier er Absint (1876, Musée d'Orsay, Paris), der skildrer et par absintdrikkende, forsumpede bohemetyper ved de hvide marmorborde i impressionisternes stamcafé La Nouvelle-Athènes på Place Pigalle.
Fra maleri til skulptur
Fra slutningen af 1880'erne dyrkede Degas med forkærlighed pastelteknikken, hvori den flimrende impressionistiske atmosfærekarakter blev mere fremtrædende. Han malede i denne teknik især interiørbilleder med kvinder, der bader, reder hår m.m. Den tiltagende opløsning af formernes fasthed skyldtes dog ikke mindst en gradvis svækkelse af kunstnerens syn. Dette handicap drev ham ved samme tid til en mere intensiv dyrkelse af billedhuggerkunsten.
Med hænderne kunne Edgar Degas i voks og ler føle sig frem til den formgivning, øjnene ikke mere tillod ham at skelne med fuld klarhed. Han modellerede bl.a. figurer af heste og balletpiger, hvoraf et eksemplar af den mest berømte, Danserinde på fjorten år fra 1880, findes i Glyptoteket i København; her findes også en lang række bronzeafstøbninger af kunstnerens skulpturelle småarbejder i voks. I Danmark kan man desuden se arbejder af Edgar Degas på Ordrupgaard.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.