Faktaboks

Francis Picabia
Født
1879
Død
1953

Francis Picabia, 1879-1953, fransk maler. Francis Picabia deltog aktivt i samtidens avantgardebevægelser, efter at han 1910 mødte Marcel Duchamp.

1911 var Picabia medstifter af La Section d'Or, og han deltog 1913 i Armory Show i New York, hvor han traf Alfred Stieglitz, hvis tidsskrift 291, han blev tilknyttet.

Han var tillige aktiv i den dadaistiske bevægelse i Zürich sammen med bl.a. Tristan Tzara, men vendte 1919 tilbage til Paris, hvor han senere kom i kontakt med surrealisterne.

Francis Picabia var en eksperimenterende kunstner, der i sit maleri formåede at forene maskinæstetik og erotik, fx i Udnie (1913, Musée national d'art moderne, Paris), undertiden iblandet elementer af kitsch.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig