Faktaboks

Jean Dewasne
Født
1921
Død
1999

Jean Dewasne, 1921-1999, fransk maler. Efter uddannelse på kunstakademiet i Paris i både arkitektur og malerkunst blev Jean Dewasne i 1940'erne en af de mest konsekvente dyrkere af det geometrisk-nonfigurative maleri.

I årene efter 1945 var han knyttet til Galerie Denise René i Paris, hvor han også fik kontakt med danske kunstnere.

Enkle geometriske former og mønstre og klare, kontrasterende farver karakteriserer Jean Dewasnes billeder, der siden 1960'erne ofte er udført med emaljefarver på metal. Han har også skabt en række skulpturer af lakerede bilkarosseri-dele og udført mange udsmykningsopgaver, bl.a. til universitetet i Lille (1968), Gori Værk i Kolding (1979), J.O. von Spreckelsens store triumfbue i Paris (1989) og Politikens Hus i København (1995).

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig