Faktaboks

Ludvig Karsten
Født
8. maj 1876, Oslo, Norge
Død
19. oktober 1926, Paris, Frankrig

Ludvig Karsten. Det blå køkken, 1913. Olie på lærred. Det var spektralfarverne, der optog Ludvig Karsten, men trods det moderne formsprog forlod han aldrig helt sit realistiske udgangspunkt eller et vist lyrisk udtryk. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Ludvig Karsten. Golgatha, 1923. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Ludvig Karsten. Selvportræt, 1920. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Ludvig Karsten var en norsk maler.

Ludvig Karsten blev uddannet hos bl.a. Christian Krohg i Oslo, på Kunstakademiet i München og hos Eugène Carrière og Henri Matisse i Paris.

Ludvig Karsten kendte også Edvard Munchs kunst. Hans stil udviklede sig således på baggrund af den norske koloristiske tradition ind i den europæiske avantgarde, og han bidrog til udbredelsen af modernismen i Skandinavien, bl.a. i Danmark, hvor han boede fra 1911, fra ca. 1920 i Skagen.

1913-1917 var han gift med maleren Otto Haslunds datter, billedhuggeren Michaela (Misse) Haslund (1886-1943).

Det var spektralfarverne, der optog Ludvig Karsten, men trods det moderne formsprog forlod han aldrig helt sit realistiske udgangspunkt eller et vist lyrisk udtryk som i Det blå køkken (1913), Selvportræt på Kgs. Nytorv (1920) og Golgatha (1923) (alle Statens Museum for Kunst).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig