Faktaboks

Arno Breker
Født
19. juli 1900, Elberfeld, Tyskland
Død
13. februar 1991, Düsseldorf, Tyskland
Arno Breker modellerer en portrætbuste af den tyske arkitekt Albert Speer, som står model. 1940.
.

Arno Breker var en tysk billedhugger. Hans formsprog var inspireret af antikkens og nyklassicismens kropsideal. Dette dyrkede og udviklede han ad absurdum frem mod en fremstilling af en stiliseret viril mandlig krop, hvis størrelse og aggressive udstråling havde til formål at indgive betragteren en følelse af underdanighed og frygt. Dette var i fuld overensstemmelse med nationalsocialismens skønhedsidealer og hensigter. Arno Breker blev da også statsbilledhugger og optaget på den særlige liste over de tolv gudsbenådede billedkunstnere i Hitlertyskland (Gottbegnadeten-Liste – Führerliste).

Arno Brekers uddannelse og virke

Rigskancelliet i Berlin, opført 1938-1939 efter udkast af Albert Speer var den første store repræsentative bygning i Adolf Hitlers ambitiøse plan for ombygning af Det Tredje Riges hovedstad. Æresgårdens pompøse indgangsparti flankeres af Arno Brekers kolossalskulpturer Die Partei og Die Wehrmacht fra 1939. Rigskancelliet blev efter 2. Verdenskrig jævnet med jorden.

.

Arno Breker blev bl.a. uddannet hos Charles Despiaui Paris, hvor han opholdt sig fra 1925-1934. Han udførte talrige skulpturer, portrætter og bygningsudsmykninger.

I årene fra 1938 til 1945 var Breker direktør og professor på Berliner Hochschule für Bildende Künste. Blandt hans talrige statsopgaver må nævnes de to kendeste, bronzeskulpturerne fra 1939, Die Partei (med fakkel) og Die Wehrmacht (med sværd) opstillet i Rigskancelliets æresgård i Berlin, der var opført af arkitekten Albert Speer i 1938-1939. Desuden modtog han i 1940 Mussolini-PreisBiennalen i Venedig for sin kvindeskulptur Anmut ('Yndefuldhed') (1938).

Et tvivlsomt eftermæle

Efter at være blevet stemplet som 'medløber' efter 2. Verdenskrig kunne Arno Breker genoptage sit arbejde med portrætbuster af politiske outsidere som Jean Cocteau, Ernst Jünger og Ezra Pound, men også af førende vesttyske politikere som Konrad Adenauer og Ludwig Erhard.

Efter Arno Brekers død blev det afsløret, at han fortsat havde opretholdt forbindelse med højreekstremistiske og antisemitiske kredse. Af samme grund lykkedes det i 2008 unge aktivister at gennemtvinge lukningen af en Arno Breker-udstilling i Schwerin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig