Franz von Stuck var en tysk billedkunstner. Han blev uddannet i årene fra 1878 til 1885 på kunsthåndværkerskolen og kunstakademiet i München, hvor han fra 1895 virkede som professor.
I 1892 var han medstifter af kunstnergrupperingen Secessionen i München. Både i maleri, grafik og skulptur arbejdede han med en litterært baseret symbolisme, ofte med kvinden og erotikken som tilbagevendende motiver.
Franz von Stuck tegnede sin egen "Villa Stuck" i München (opført 1897-1898). Fra 1992 fungerer bygningen som museum. Museum Villa Stuck viser værker af Franz von Stuck samt udstillinger af billedkunst omkring 1900.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.