Faktaboks

Otto Mueller
Født
16. oktober 1874, Liebau, Schlesien (i dag Lubawka, Polen)
Død
24. september 1930, Obernigk, Schlesien (i dag Oborniki Śląskie, Polen)
Selvportræt, omkring 1921, olie på lærred.
/Saint Louis Art Museum, Saint Louis, Missouri.

Otto Mueller var en tysk maler og grafiker. Han var professor ved kunstakademiet i Breslau (Wrocław) fra 1919.

Otto Muellers uddannelse

Otto Mueller blev uddannet litograf i 1894 og studerede på kunstakademiet i Dresden i årene fra 1894 til 1896. I 1908 flyttede han til Berlin, hvor han et par år senere tilsluttede sig kunstnergruppen Die Brücke.

Zwei badende Mädchen ('To piger, der bader'), 1921, olie på lærred.
/Brücke Musem, Berlin.

Muellers stilkendetegn

I sine værker gengav han ofte skarpt konturerede figurer med forenklede ansigtstræk. De senere år var Otto Mueller især optaget af at skildre romaer og deres liv, fx i Sigøjner med solsikke (1927, Saarland-Museum, Saarbrücken).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig