Faktaboks

Raoul Hausmann
Født
12. juli 1886, Wien, Østrig
Død
1. februar 1971, Limoges, Frankrig
Portræt af Raoul Hausmann, 1930. Fotograf August Sander.
.

Raoul Hausmann var en østrigsk-tysk billedkunstner og forfatter. Han var i 1918 medstifter af Dada Berlin, hvor han bl.a. udgav tidsskriftet Der Dada og forfattede flere Dada-manifester.

Dada Berlin

Hausmanns hovedindsats var opfindelsen af lyddigtet og fotomontagen, der samtidig også blev udviklet hos Hugo Ball og John Heartfield.

Hausmanns, Balls og Kurt Schwitters' lyddigte fik stor betydning for senere manifestationer som for eksempel Fluxus.

Raoul Hausmann og tidsånden

Mechanischer Kopf (Der Geist unserer Zeit) ('Vor tids ånd'), 1919, assemblage.
/Musée national d'art moderne, Paris.

Raoul Hausmanns visitkort fra Dada Berlin-perioden. På kortet står følgende præsentation. Raoul Hausmann Präsident der Sonne. Des Mondes und der kleinen Erde (Innenfläche) Dadasoph Dadaraoul. Direktor der Dadacirkus. Visitkortet er udstillet i Berlinische Galerie, Berlin. Foto Ursula Fugmann 2011.

.

Raoul Hausmanns kendteste arbejde er det mekaniske træhoved Der Geist unserer Zeit (1919, Musée national d'art moderne, Paris) og fotomontagen Tatlin at Home (1920, Moderna Museet, Stockholm).

I 1933 emigrerede Raoul Hausmann til Ibiza, hvor han i en årrække beskæftigede sig med fotografi. I 1938 bosatte han sig i Frankrig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig