Faktaboks

Erik Ortvad
Født
1917
Død
2008

Erik Ortvad, 1917-2008, dansk maler og tegner; autodidakt med debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1935.

Erik Ortvad tilhørte i 1930'erne den internationale surrealisme, indtil mødet med bl.a. Carl-Henning Pedersen gjorde ham til spontan ekspressionist og medlem af Cobra.

Fra 1945 var han medlem af Høstudstillingen. I 1950'erne leverede Erik Ortvad samfundssatiriske tegninger til blade over hele Europa under pseudonymet Enrico, efterfulgt af Ugens Ortvad i Politiken 1973-74.

Erik Ortvad genoptog det abstrakte maleri omkring 1966, bosatte sig i Sverige og deltog med bl.a. de tidligere Cobra-kunstnere i en omfattende international udstillingsvirksomhed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig