Søgeteksten erling frederiksen er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.
Erling Frederiksen, 1910-1994, dansk maler, billedhugger og grafiker, uddannet på Kunstakademiet 1928-38 og i Paris 1933-34. Frederiksen udstillede bl.a. som medlem af Grønningen 1948-66, derefter af Corner. Han udviklede en pointillistisk "prikket" malemåde, og i en realistisk, men analytisk betonet og stram udtryksform skildrede han hverdagen og naturen, fx i udsmykningen til bryggeriet Stjernen (1952, nu SiD, Nyropsgade i København) og i flere værker i Grindsted, bl.a. skulpturen Pige med får (1978) ved rådhuset. Senere arbejdede han mere abstrakt, ofte med plantelignende skulpturer, og malede små nonfigurative farvestudier. Frederiksen underviste på Det Jyske Kunstakademi og var 1974-80 professor ved Kunstakademiet i København. Han modtog Eckersbergs Medalje 1967.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki