• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Haugen Sørensen

Oprindelig forfatter LeOl Seneste forfatter Redaktionen

Jørgen Haugen Sørensen De kantede bærer, de glatte glider; udført i granit, 1984. Samspillet mellem de ru og de glatpolerede stenflader karakteriserer flere af Haugen Sørensens arbejder. Denne skulptur, bekostet af Københavns Kommune og Statens Kunstfond, er placeret på den stærkt befærdede Nørrebrogade i København op ad muren, der omkranser Assistens Kirkegård.

Jørgen Haugen Sørensen De kantede bærer, de glatte glider; udført i granit, 1984. Samspillet mellem de ru og de glatpolerede stenflader karakteriserer flere af Haugen Sørensens arbejder. Denne skulptur, bekostet af Københavns Kommune og Statens Kunstfond, er placeret på den stærkt befærdede Nørrebrogade i København op ad muren, der omkranser Assistens Kirkegård.

Jørgen Haugen Sørensen, f. 3.10.1934, dansk billedhugger; bror til Arne Haugen Sørensen. Som autodidakt kunstner debuterede Jørgen Haugen Sørensen på Charlottenborg og KE (Kunstnernes Efterårsudstilling) 1954 og udstillede som medlem af Decembristerne 1956-75 og af Grønningen 1978-88.

Jørgen Haugen Sørensen arbejdede først med dyre- og menneskeskildringer. Derefter fulgte en række Slagtescener og andre bronzefigurer med organiske former, inspireret af bl.a. slagtede dyrs indvolde, som efterhånden blev løsrevet fra det naturalistiske, fx Dunkedyret (1961, Louisiana).

I løbet af 1960'erne eksperimenterede han med installationsagtige grupper af objekter som En bunke med tilskuere (bemalet glasfiber, 1971, Statens Museum for Kunst), og han lavede flere film s.m. fotografen Gregers Nielsen.

Derefter begyndte Haugen Sørensen at arbejde med sten og bosatte sig i 1975 ved marmorbruddene i Pietrasanta i Italien. I de følgende år udførte han en række skulpturer, hvor marmor i forskellige farver og sorter er kombineret, fx Den grønne pæl (1977, Birkerød), samtidig med at skulpturerne bygges op af flere dele med varieret forarbejdning, nogle glatte, andre ru.

Jørgen Haugen Sørensen har udført mange udsmykninger både i Danmark og i udlandet. De kan ofte opfattes som et angreb på den arkitektur, de er knyttet til; således synes en tungelignende form at gennembryde muren ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus (1971-73). Denne bløde, organiske form er et karakteristisk element i mange af hans skulpturer, fx For glat til korset (1977, Glyptoteket), skulpturerne foran Københavns Universitet på Amager (1979) og De kantede bær' de glatte glidere (1984) ved muren omkring Assistens Kirkegård i København.

Ligesom i Huset der slikker solskin (travertin, 1980, Det Danske Institut i Rom) har han her anvendt geometrisk prægede former i kontrast til det organiske.

I 1990'erne har Jørgen Haugen Sørensen udført en række store, monokrome granitskulpturer, fx Vulgær Ophobning (1990-91, Karup Lufthavn). Han har arbejdet med en grå granit fra det portugisiske stenbrud Granitos de Maceira, fx i Huset der regner på Sankt Hans Torv i København (1992-93), der ligesom tre skulpturer til Lunds universitet (1994) består af kantede former med rå brudflader.

Glatslebne og polerede flader præger til gengæld den over 7 m høje granitskulptur Kolossen, der i 2011 blev opstillet i Kastrup Strandpark på Amager.

Jørgen Haugen Sørensen modtog Eckersbergs Medalje i 1969, Thorvaldsens Medalje i 1979.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Jørgen Haugen Sørensen Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik