Faktaboks

Jens-Flemming Sørensen
Født
30. august 1933
Død
1. december 2017

Jens-Flemming Sørensen var en dansk billedhugger, der fra 1987 var bosat i Pietrasanta i Italien. Jens-Flemming Sørensen, der var uddannet skrædder, begyndte som autodidakt maler, men opholdet på Eks-skolen førte ham hurtigt mod rumkunsten.

I 1966 var han medstifter af kunstnergruppen Passepartout. Hans skulpturer fra 1960'erne har afsæt i den magiske realisme og kontrasterede organisk og arkitektonisk, flydende og fast, fx Som tiden i en drøm (1969, Nordjyllands Kunstmuseum).

Jens-Flemming Sørensens Sørensens virtuose beherskelse af materialer og hans værkers dekorative værdi førte til en lang række udsmykningsopgaver i både Danmark og udlandet, fx Toftegårds Plads i København (1982), en fontæne til Carlsbergbryggeriernes hovedsæde, også i København (1998), og fontæner, skulpturer og relieffer til erhvervs- og boligbebyggelsen Tuborg Nord i Hellerup (2003).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig