Søgeteksten jytte rex er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.
Jytte Rex, f. 1942, dansk billedkunstner og filminstruktør. Jytte Rex blev uddannet på Kunstakademiet 1963-69 og har i sit billedsprog søgt et poetisk, drømmeagtigt univers, ofte båret af et feministisk engagement.
Hun blander gerne billedmedierne og har fra 1980'erne udviklet fotoemulsioner ved at kombinere fotografi og maleri. I debutfilmen, kortfilmen Tonerose var et vakkert barn (1971), og to følgende film afsøger Jytte Rex især kvinders liv og drømme, mens kortfilmen Den erindrende (1985) er en slags metafilmisk billedpoetik.
I spillefilmene Belladonna (1981), Isolde (1989) og Planetens spejle (1992) blandes fortælling, myter og drømme, mens Cikaderne findes (1998) er en mere klassisk portrætfilm om lyrikeren Inger Christensen.
Den blev fulgt af portrætfilm om grafikeren Palle Nielsen (2002) og komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen (2007).
Jytte Rex modtog i 1998 Eckersbergs Medalje, i 2005 Thorvaldsens Medalje.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki