Kasper Heiberg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Kasper Heiberg, 3.4.1928-27.2.1984, dansk billedkunstner, søn af Edvard Heiberg; uddannet på Kunstakademiet 1948-56 hos bl.a. Vilhelm Lundstrøm. Kasper Heiberg indledte sin kunstneriske løbebane som maler, og selv om han fra midten af 1960'erne næsten udelukkende beskæftigede sig med tredimensionale og skulpturelle objekter, vedblev han at betragte farven som sit egentlige interesseområde.

Heiberg havde fra første færd en ikke-akademisk, systematisk og eksperimentel tilgang til såvel maleri som skulptur. I begge medier drejede det sig for ham om at føre linje og farve fri af enhver beskrivende eller repræsentativ funktion i den hensigt at lade disse elementer fremtræde som primære, visuelle kvaliteter.

En mere overordnet bestræbelse gik ud på at bringe farven ud i rummet, hvilket bl.a. gav sig udslag i en række banebrydende udsmykningsarbejder, fx til Skjoldhøjkollegiet i Brabrand (1975) og Thisted Gymnasium (1978). Kasper Heiberg udstillede med Den Frie Udstilling fra 1972; han modtog både Eckersbergs og Thorvaldsens Medalje (1971 og 1983).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/03/2011
Oprindelig forfatter
Bogh
30/01/2009
Læs mere om Kasper Heiberg
Kasper Heiberg
Kasper Jakob Heiberg ,  3.4.1928-27.2.1984, maler, ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki