Merete Barker, f. 1944, dansk billedkunstner. Uddannet på Kunstakademiet i København 1966-73. Medlem af kunstnergruppen Ny Abstraktion 1977-89, derefter af Grønningen. Hos Merete Barker åbner det abstrakte formsprog for genkendelige motiver og temaer, og i malerierne mødes det konstruktive og det ekspressive element. Det rumlige udforsker hun i serier af minimalistiske træskulpturer og relieffer. Computergrafik blev fra 1976 et vigtigt redskab i Merete Barkers arbejdsproces, mens inspirationen fra naturens organiske univers træder tydeligere frem fra slutningen af 1980'erne. Rejser til New York, Mexico og Tyrkiet har sat sig spor i maleriet, der bygger på byers og landskabers former og farver. Hendes værker findes på flere danske kunstmuseer, og hun har udført en række udsmykningsopgaver, bl.a. til Specialarbejderskolen i Aarhus (1985, s.m. Ny Abstraktion), et konsekvent eksempel på kunstnerisk udsmykning, som er direkte integreret i arkitekturen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki