Ursula Reuter Christiansen, f. 1943, tysk-dansk billedkunstner; gift med Henning Christiansen, fra 1968 bosat i Danmark. Efter studier på kunstakademiet i Düsseldorf 1965-69 hos bl.a. Joseph Beuys har hun arbejdet ud fra teorien om samspillet mellem kunst og liv, men knyttet til kvindebevægelsens dogmer.
Ballasten fra den tyske romantiske tradition har dog haft størst betydning for hendes malerier og installationer, udtrykt i en fantasifuld og glødende kredsen om livets store temaer, lidenskab, fødsel og død.
Ursula Reuter Christiansen var professor ved kunstakademiet i Hamburg 1992-97 og blev den første kvindelige professor i malerkunst ved Kunstakademiet i København 1997. I 2001 repræsenterede hun s.m. Henning Christiansen Danmark på Biennalen i Venezia, og i 2011 modtog hun Eckersbergs Medalje.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki