Willy Ørskov

Willy Ørskov, 1920-1990, dansk billedhugger; professor ved Kunstakademiet 1978-84. Ørskov blev uddannet ved Valands konstskola i Göteborg 1954-60. Som ung arbejdede Ørskov med keramik, hvilket efterhånden ledte ham mod et abstrakt skulpturelt formsprog bestående af grundelementerne blokken, væggen, grenen og tremmekassen. Med tiden begyndte han at inddrage bl.a. plast, herunder readymades, fx en plasttragt. De såkaldte pneumatiske skulpturer, der havde karakter af oppustede pudeformer og luftfyldte rør, fx Sommerskulptur (1965, Nordjyllands Kunstmuseum), stammer fra midten af 1960'erne.

Karakteristisk for Ørskovs arbejder er et fravær af genkendelighed, motiv og fortælling. Han ønskede ikke, at skulpturen skulle være genstand for fortolkning, men for aflæsning, som det hed med et udtryk, der var karakteristisk for tidens kunstdiskurs. Han ville gøre op med romantiske forestillinger om kunst som udtryk for psykologisk læsning af fx menneskesind eller som bærer af mytologiske forestillinger om tilværelsen. Han fandt den naturalistiske og omverdensspejlende skulptur forældet. Et klassisk Ørskov-dictum er: "Skulpturens indhold er skulptur". Sin praksis supplerede han med banebrydende teoretiske overvejelser over skulpturens karakter i bøger som Aflæsninger af objekter og andre essays (1972) og Den åbne skulptur og udvendighedens æstetik (1987).

Ligeledes af afgørende betydning for senere årtiers kunst var hans optagethed af "terrains vagues", dvs. endnu kun beskedent organiserede, ubebyggede områder i byernes udkanter præget af stier og tilfældig, midlertidig beboelse, hvor han fandt spor af et primitivt skulpturelt sprog.

Ørskov udstillede over det meste af Europa og i Danmark bl.a. på Den Frie Udstilling, som han blev medlem af i 1965. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1968 og Thorvaldsens Medalje i 1973.