Søgeteksten feridnand hodler er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.
Ferdinand Hodler, 1853-1918, schweizisk maler. I 1871 rejste Hodler til Genève, hvor han gennem fem år var elev af Barthélemy Menn (1815-93). Hans tidlige værker var naturalistiske landskaber, men fra slutningen af 1880'erne udviklede han et mere spirituelt maleri og et mere stiliseret, dekorativt formsprog som i det allegoriske maleri Natten fra 1889-90 (Kunstmuseum, Bern). Hodler udstillede i 1892 og 1893 sammen med den mystisk-religiøse Rose-Croix-kunstnergruppe, hvis modstand mod realismen styrkede hans symbolistiske opfattelse af maleriet. Det blev dog som medlem af Sezessionerne i Berlin, Wien og München, at Hodler opnåede egentlig international anerkendelse.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki