Edward Hopper var en amerikansk maler. Hopper var uddannet illustrator, og frem til 1920 arbejdede han som reklametegner.
Edward Hopper, "New York Office" fra 1962. Af Akg-Images/Ritzau Scanpix/Montgomery, Museum of Fine Arts.
Begrænset anvendelse
Edward Hopper
Faktaboks
Edward Hopper
- Født
- 22. juli 1882, Upper Nyack, New York, USA
- Død
- 15. maj 1967, New York City, New York, USA
Edward Hoppers malerier
I 1923 fik Hopper sit gennembrud som maler. Han skildrer i realistisk stil amerikanske byer og livet i dem. Der ligger ofte et melankolsk skær over hans billeder, og når der optræder mennesker i malerierne, ser de ensomme og fortabte ud som fx i Natteravne (1942, Art Institute of Chicago).
I malerierne af amerikanske landsbyer, fx Jernbaneoverskæring (1922-23, Whitney Museum of American Art, New York), fremstår bygningerne lige så ensomme som menneskene i storbyerne.
Edward Hoppers billeder betegnes ofte som en af forudsætningerne for 1960'ernes nyrealisme i amerikansk maleri.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.