Faktaboks

Douglas Gordon
Født
1966

Douglas Gordon, f. 1966, britisk (skotsk) billedkunstner, uddannet i Glasgow og London 1984-90. Douglas Gordon er især kendt for sine videoinstallationer, men han arbejder også med tekst, lyd, fotografi, objekt og performance.

I videoinstallationerne bruger han ofte eksisterende filmisk materiale af bl.a. Alfred Hitchcock, Martin Scorsese og Otto Preminger, af førstnævnte fx i hovedværket 24 Hour Psycho (1993). Mange af hans videoer drejer sig om undersøgelser af tid og erindring.

Douglas Gordon modtog Turnerprisen i 1996 og havde en større retrospektiv udstilling på Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris i 2000.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig