Faktaboks

Leon Kossoff
Født
10. december 1926
Død
4. juli 2019

Leon Kossoff var en britisk maler, tegner og grafiker; uddannet ved Saint Martin's School of Art 1949-1953 og Royal College of Art 1953-1956.

Kendetegnende for Leon Kossoffs kunst er den voldsomt pastose teknik, hvor malingen især i hans tidlige billeder kan minde om mudder. I hans motivkreds står skildringen af storbyen London og figurkompositionerne helt centralt ligesom hos de andre medlemmer af den såkaldte Londonskole.

Især vender han i perioder tilbage til motiverne ved Londons togstationer. Med inspiration fra forfattere som Camus og Sartre undersøger Kossoff det eksistentielle nærvær hos mennesket i et evigt foranderligt urbant liv.

Leon Kossoff repræsenterede Storbritannien ved Biennalen i Venedig i 1995.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (1)

skrev Hans Bendix Pedersen

Leon Kossoff - der var af ukrainsk-jødisk oprindelse -afbrød sine kunststudier og meldte sig til the Royal Fusiliers hvor hanvar soldat i 3 år fra 1945-1948. Han var i den 2. Battalion - i den såkaldte Jødiske Brigade - og deltog i krigen i Italien, Holland, Belgien og Tyskland og vendte først tilbage til sine studier i 1949.
Mvh
Hbendixp

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig