Faktaboks

Albert Gleizes
Født
1881
Død
1953

Albert Gleizes, 1881-1953, fransk maler og kunstteoretiker. I sine tidlige billeder var Albert Gleizes påvirket af impressionismen, men fra 1910 udviklede han et kubistisk formsprog.

Han var medstifter af Section d'Or-gruppen, og som kunstteoretiker fik Gleizes stor betydning for kubismens internationale udbredelse, først og fremmest med Du Cubisme (1912), som han skrev sammen med Jean Metzinger.

Under 1. Verdenskrig opholdt Albert Gleizes sig i USA, hvor han blev stærkt optaget af religion. Den religiøse omvendelse kom siden til udtryk i maleriet og i en række bøger, hvor Gleizes søgte at forene religion og kunstteori.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig