Faktaboks

Jean Puy
Født
1876
Død
1960

Jean Puy, 1876-1960, fransk maler. Jean Puy studerede bl.a. i Paris ved Académie Julian 1898 og Académie Carrière 1899, hvor han stiftede bekendtskab med Henri Matisse og André Derain og sluttede sig til de fauvistiske malere.

Hans motiver var landskaber, interiører, modelstudier og blomsterbilleder, og hans farveholdning var mere afdæmpet end de øvrige fauvisters. Han udførte tillige en række bogillustrationer.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig