• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maurice Denis

Oprindelige forfattere FTF og KKern Seneste forfatter Redaktionen

Maurice Denis, 1870-1943, fransk maler. Efter kortvarig uddannelse på Académie Julian i Paris fik han i 1888 tilknytning til kredsen af unge kunstnere omkring Paul Gauguin. Sammen med bl.a. Émile Bernard, Paul Sérusier, Paul Ranson, Pierre Bonnard og Édouard Vuillard dannede han gruppen Les Nabis, som ønskede at udvikle et religiøst-visionært symbolistisk maleri med grundlag i Gauguins syntetisme. Denis rendyrkede i denne sammenhæng en egen, stærkt ornamental billedstil, domineret af store flader og organisk svungne linjeforløb, der gjorde ham til en pioner inden for den franske jugendstil, art nouveau; således fx Muserne (1893, Musée d'Orsay, Paris). Han udførte også store vægudsmykninger, bl.a. i Théâtre des Champs-Elysées i Paris (1913). Denis udgav en bog om religiøs kunst og flere kunstteoretiske afhandlinger. Hans bolig i Saint-Germain-en-Laye uden for Paris huser en samling af hans kunst (Musée du Prieuré). På Glyptoteket i København findes Maria med Jesusbarnet og den lille Johannes (1898).

Inden for grafikken har Maurice Denis især arbejdet med farvelitografi, og hovedværket Amour er en serie på 12 blade udg. 1911. Han har også illustreret en lang række bøger, bl.a. Francis Thompsons Poèmes (1936).

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Maurice Denis Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    MBech