Faktaboks

Renato Guttuso
Født
1912
Død
1987

Renato Guttuso, 1912-1987, italiensk maler. Renato Guttuso udførte i 1930'erne symbolske figurkompositioner påvirket af kubismen og især af Pablo Picassos hovedværk Guernica.

Omkring 1940 engagerede han sig politisk for kommunismen og deltog i modstandsbevægelsen mod fascismen.

Renato Guttuso var 1947 medstifter af kunstnergruppen Fronte Nuovo delle Arti ('den nye kunstfront'), og han skabte nu lidenskabelige billedfortællinger om krigens og fredens vilkår, malet i socialrealistisk stil med en vis polemisk propagandavirkning.

Motiverne blev senere mere stilfærdige landskaber, opstillinger og figurbilleder samt selvbiografiske temaer, forenet med henvisninger til kunsthistorien.

Læs mere om italiensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig