Faktaboks

Bruno Liljefors
Født
14. maj 1860, Uppsala, Sverige
Død
18. december 1939, Stockholm, Sverige

Bruno Liljefors, Vildgæs, 1898. Olie på lærred.

/Statens Museum for Kunst.

Bruno Liljefors var en svensk maler. Han er især kendt for sine gengivelser af vilde dyr.

Efter studier på kunstakademiet i Stockholm 1879-1982 rejste Bruno Liljefors til Düsseldorf og siden Paris. Efter hjemkomsten udviklede han sig til en af Sveriges betydeligste naturskildrere.

På baggrund af grundige iagttagelser i felten udførte han talrige dyremalerier, hvor de minutiøst udførte omgivelser spiller en næsten lige så stor rolle som de yderst naturalistisk malede dyr, især fugle.

Motiverne var ofte dramatiske gengivelser af fx kæmpende eller jagende dyr set på nært hold. Med sine overlegne evner for det naturtro maleri udførte Bruno Liljefors bl.a. dioramaer til naturhistoriske museer. Hans erindringer, Det vildas rike, udkom i 1934.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig