Faktaboks

Einar Forseth
Født
1892
Død
1988

Einar Forseth, 1892-1988, svensk maler. På rejser til bl.a. Istanbul, Grækenland og Italien udviklede Einar Forseth sit særlige talent for det monumentale og dekorative.

Han udførte mange offentlige opgaver i forskellige teknikker, fx mosaikudsmykninger til Stockholms stadshus (1921-23) samt freskoer, tekstiler og oliemalerier.

Einar Forseths fornyelse af glasmaleriet kan bl.a. ses i Mariakirken i Helsingborg (1937); senere udførte han glasvinduer og gulvmosaikker til katedralen i Coventry i England (1962).

Læs mere om svensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig