Faktaboks

John-e Franzén
Født
1942

John-e Franzén, egl. John-Erik Franzén, f. 1942, svensk maler. Som en af de vigtigste repræsentanter for 1960'ernes svenske nyrealisme gengav Franzén med motiver som biler, motorcykler og hamburgere en typisk forestilling om amerikansk livsstil, men tilført en kritisk holdning.

Han arbejdede 1966-68 i USA og malede bl.a. det store Hell's Angels of California. United States of America (1966-69, Moderna museet, Stockholm). Den realistiske udtryksform er bibeholdt i flere portrætter, bl.a. af den svenske kongefamilie (1985, Gripsholm).

Læs mere om svensk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig