• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Julius Kronberg

Oprindelig forfatter VSkov Seneste forfatter Redaktionen

Julius Kronberg, 1850-1921, svensk maler og professor ved Kunstakademiet i Stockholm 1895-98. Kronberg, der i begyndelsen af 1870'erne opholdt sig i München, boede i Rom 1877-89. Med hovedværket Jagtnymfe og fauner (1875, Nationalmuseum, Stockholm) indtog han en fremtrædende plads som maler af historiske og bibelske motiver. Fra ca. 1890 og frem til sin død udførte han flere monumentale udsmykninger samt en række portrætter.