Faktaboks

Jóhannes Kjarval
Jóhannes Sveinsson Kjarval
Født
15. oktober 1885
Død
13. april 1972

Jóhannes Kjarval var en islandsk maler. Efter studier i London 1911-12 og uddannelse i København, bl.a. på Kunstakademiet, rejste Jóhannes Kjarval 1920 til Italien.

1922 vendte han tilbage til Island, hvor han med sine symbolske og lyrisk-impressionistiske portrætter og landskaber blev en vigtig pioner inden for moderne islandsk kunst.

I 1930'erne malede Jóhannes Kjarval en række billeder fra þingvellir, fx Sommernat på Thingvellir (1931, Islands Kunstmuseum). I sine senere værker gik han tæt på motivet, opløste det i farve og befolkede det med fantastiske væsner. Et museum for kunstneren åbnede i 1974 i Reykjavík.

Læs mere om islandsk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig