Den rosa dominans afløstes i foråret 1906 af en forkærlighed for brune og grå nuancer og en strengere formbevidsthed, forbundet med en ny interesse for iberisk oldtidskunst og Paul Cézannes klassicerende fremstillinger af badende mennesker. Picasso udførte i 1906 en række malede nøgenstudier og indledte sideløbende en produktion af småskulpturer, bl.a. Kvinde, der reder sit hår (1906, Baltimore Museum of Art, Maryland), og samme år malede han tillige det karakterfulde portræt af den amerikanske forfatter Gertrude Stein (1906, Metropolitan Museum of Art, New York).
I foråret 1907 fik hans interesse for den iberiske oldtidsskulpturs stiliserede formverden følgeskab af en ny begejstring for afrikansk skulptur. Et besøg på det etnografiske museum i Palais du Trocadéro blev en sand åbenbaring for Picasso, der ved mødet med de såkaldte primitive kunstskatte erkendte den europæiske kulturs behov for at forny sig gennem impulser fra det, man dengang omtalte som naturfolkene.
Picasso begyndte nu at skære og bemale afrikansk inspirerede træskulpturer, fx Figur (1907, Musée Picasso Paris). Mest afgørende var det dog, at han tog denne inspirationskilde op i sit maleri, i særdeleshed i udformningen af et maleri, Frøknerne fra Avignon (1907, Museum of Modern Art, New York), der skulle blive en milepæl inden for den tidlige modernisme dels som gennembrudsværk for den nye primitivisme, dels som indvarsler af en epokegørende ny kunstretning, kubismen.
I billedet praktiserede Picasso en rendyrkelse af fladen, der brændte alle broer bag sig med hensyn til maleriets traditionelle rumudformning siden renæssancen, samtidig med at den afrikanske maskekunsts fysiognomier indførtes som udtryksbærende element i figurtegningen side om side med hans stiliserende fortolkninger af iberiske skulpturhoveder fra oldtiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.