Faktaboks

Carl Spitzweg
Født
1808
Død
1885

Carl Spitzweg, 1808-1885, tysk maler og illustrator. Carl Spitzweg, der var autodidakt, begyndte først sin karriere som kunstner som 30-årig. Under rejser til bl.a. London og Paris lod han sig inspirere af de gamle hollandske mestre og ikke mindst af Eugène Delacroix' farveholdning.

Spitzweg, der fortrinsvis holdt sig til små formater, står som en af repræsentanterne for den såkaldte biedermeierstil og var med sine talrige genremalerier — fyldt med anekdotiske detaljer — og med sine humoristiske tegninger en populær skildrer af samtidens stilfærdige og idylliske småborgerliv, fx i Enkemanden (1944, Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt am Main).

Som satirisk illustrator virkede Carl Spitzweg i midten af 1840'erne ved tidsskriftet Fliegende Blätter.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig