Ernst Barlach

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ernst Barlach Den fortvivlede; træskulptur, 1916. Kunsthaus Zürich.

Ernst Barlach, 1870-1938, tysk billedhugger, grafiker og forfatter. Ernst Barlach blev uddannet på bl.a. kunstakademiet i Dresden.

Afgørende for Ernst Barlachs kunstneriske udvikling blev en rejse til Rusland i 1906, hvor ukrainske bønder gav ham inspiration til de første skulpturer. Barlach er bl.a. kendt for sine udtryksfulde træskulpturer af anonyme skikkelser i helfigur, fx Profet (1906) og Den fortvivlede (1916).

Skulpturerne bæres af stor enkelhed, styrke og dynamik i formgivningen, og deres meget følelsesladede fremstillinger af ensomt lidende eksistenser placerer kunstneren blandt den tyske ekspressionismes betydelige repræsentanter.

Barlach udførte en række betydelige, udpræget uheroiske mindesmærker for de faldne i Første Verdenskrig i Güstrow, Magdeburg og Hamburg. Barlach skrev desuden en række dramaer, som han illustrerede med litografier og træsnit.

Ernst Barlach var den hårdest ramte af de tyske kunstnere, der af nazisterne fik deres værker stemplet som Entartete Kunst og konfiskeret eller ødelagt. Alle hans krigsmindesmærker blev fjernet eller destrueret. Kort før sin død fik han også forbud mod at arbejde.

En Barlach-udstilling i 1952 i Østberlin gjorde Ernst Barlach til et stridens æble i den formalisme-debat, der dengang grasserede i DDR og resten af østblokken. En artikel af Bertolt Brecht, der betegnede Barlach som den største tyske billedhugger nogensinde, bidrog til at vende stemningen i en grad, så DDR siden forsøgte at monopolisere hans eftermæle.

I Güstrow, hvor Barlach boede fra 1910, åbnede i 1953 det første Barlach-Museum i Güstrower Gertrudenkapelle. Efter genforeningen erhvervede byen Güstrow boet efter Barlach, og dermed blev en meget omfattende samling skulpturer, grafik, skitser og skriftlige kilder gjort tilgængelig for offentligheden. I 1997-98 opførtes tillige et udstillingsforum i umiddelbar sammenhæng med atelierbygningen og endelig i 2003 udvidedes museet med et grafikkabinet.

Yderligere findes Ernst Barlach Museum Ratzeburg, der åbnede i 1956 og efter en grundig sanering blev genindviet i 1982. Ernst Barlach Haus i Hamburg, der blev indviet i 1962 og udbygget 1995-96, samt Ernst- Barlach-Museum i fødebyen Wedel i Holsten, der blev åbnet i 1987. Desuden er hans krigsmindesmærker blevet genopstillet eller rekonstrueret. 

 

Ernst Barlach Gesellschaft Hamburgs website: http://www.ernst-barlach.de/

Ernst Barlach Stiftung Güstrows website: http://www.ernst-barlach-stiftung.de/

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Ernst Barlach Den fortvivlede; træskulptur, 1916. Kunsthaus Zürich.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
25/07/2013
keuner
05/10/2011
Redaktionen
04/10/2011
Ekspert
UrsFu
Oprindelig forfatter
VSkov
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki