Hartwig Ebersbach, f.17.5.1940, tysk billedkunstner. Efter grunduddannelse i male- og tegneteknik i hjembyen Zwickau, studerede Hartwig Ebersbach på Hochschule für Grafik und Buchkunst i Leipzig fra 1959-64 hos bl.a. Bernhard Heisig.

Fra 1979-84 var Ebersbach lærer i eksperimenterende kunst sammmested og tilknyttet den såkaldte Leipziger Schule. Han har desuden deltaget i performances sammen med gruppe 37,2, bl.a. Ich's-Apokalyptus, der fandt sted i 1983 i Kulturhaus Nationale Front i Leipzig . I 1992 var han medstifter af Freie Akademie der Künste i Leipzig-Connewitz.

Hartwig Eberbachs værker i en patetisk, nærmest orgiastisk ekspressionisme var i DDR-tiden inspireret af Cobra og SPUR og han blev da også stærkt kritiseret for sin omgang med vestlige kunstelementer.

Bemærkelsesværdig er Hartwig Eberbachs Kaspar-serie, der med figuren Kaspar som malerens alter ego trækker en rød tråd gennem kunstnerens værk fra 1973 - 1992. Den tidlige Kaspar-Abwicklung eines Porträts I, i fem dele (1973, Leipzig, Museum der bildenden Künste) frem til Kaspars Opferung/Hölle Unzen (1992). Broderen Wolfram Ebersbach (f. 1943) er ligeledes billedkunstner.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig