Joseph Beuys var en tysk aktions-, installations- og billedkunstner. Han forsøgte i sit liv og værk at udvikle et nyt kunstbegreb, en "social plastik", der skulle omfatte mere end det vedtagne skulptur- og billedorienterede kunstbegreb.
Joseph Beuys ville så bevidst som muligt bringe velkendte, men væsensforskellige begreber og oplevelser sammen, fx magt og stemning. Bag hans kunstneriske virke lå en søgen efter det tabte "hele" menneske, i hvilket natur og kultur, myte og videnskab igen kunne blive ét. Et centralt tema for ham var "ethvert menneske er kunstner" i betydningen: Du skaber dit eget liv, i samspil med omgivelserne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.