Faktaboks

Otto Freundlich
Født
1878
Død
1943

Otto Freundlich. Udstillingen Entartete Kunst i 1937 var ment som et afskrækkende modstykke til den officielle indvielsesudstilling samme år i det nyopførte Haus der deutschen Kunst i München. Udstillingen, der også vistes i andre tyske byer, blev alene i München besøgt af mere end to millioner mennesker. Katalogets omslag viser en senere forsvundet skulptur, Der neue Mensch, af Otto Freundlich.

.

Otto Freundlich, 1878-1943, tysk maler og billedhugger. Efter at have dyrket maleriet siden 1905 kom Otto Freundlich i Paris 1909-14 ind i kredsen omkring Pablo Picasso og begyndte også at arbejde med skulptur.

I Tyskland udviklede han et nonfigurativt, geometrisk maleri med rene farveflader, der griber ind i hinanden. Under ophold i Paris 1924-39 blev Otto Freundlich medlem af sammenslutningerne Cercle et Carré og Abstraction-Création.

I 1930'erne fordømte nazisterne hans kunst som "entartet", og han døde senere i koncentrationslejr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig