camera obscura

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller

Camera obscura. Gennem hullet i den lystætte kasse gengives huset omvendt og formindsket. Ved at indsætte en fotografisk film i et plan, hvor billedet dannes, kan kassen fungere som et hulkamera; er hullet tilstrækkeligt lille, får man et skarpt billede uden anvendelse af objektiv.

camera obscura, (lat. 'mørkt kammer'), mørkt rum eller lystæt kasse, hvori lysstråler fra genstande udenfor, der falder gennem et hul i den ene side, danner et omvendt og formindsket billede på den modstående side. Billedet af genstande, arkitektur eller landskab kan aftegnes med stor nøjagtighed og perspektivisk præcision. Camera obscura var kendt i antikken og blev af bl.a. Alhazen (d. 1040) anvendt til iagttagelse af solformørkelser. I 1500-t. blev det beskrevet af bl.a. Leonardo da Vinci, og det blev forbedret med en linse i hullet og spejle, der kaster billedet op på en flade, hvor det kan aftegnes. I de følgende århundreder vandt camera obscura stor udbredelse blandt tegnere, grafikere og malere, både i form af små kasser og større transportable rum, hvori tegneren kunne stå eller sidde og arbejde. Bestræbelserne på at fastholde det billede, der dannes i et camera obscura, førte i 1820'erne og 1830'erne til udviklingen af fotografiet (se Daguerre) og det fotografiske kamera.