Historiemaleri, fremstilling af en mytologisk, bibelsk, litterær eller historisk scene. Betegnelsen opstod ved oprettelsen af de første kunstakademier i 1600-t., og disciplinen regnedes som den første og mest ophøjede i det akademiske hierarki af forskellige genrer.

I den skulle alle de akademiske færdigheder demonstreres under ét: Enkeltstudier efter model, draperi, landskab, arkitektur, dyr, planter osv. skulle samles i en fortællende komposition, hvori såvel følelser som intellekt kom til udtryk. Indholdet var ofte udformet som en allegori, således at kunstneren med en prægnant scene fra den europæiske kulturs fællesgods samtidig kunne udtrykke en moralsk eller filosofisk tanke.

Historiemaleriet har som genre også eksisteret uden for det akademiske system, fx i antikken med motiver efter de græske og latinske forfatteres gendigtninger af mytologien. I middelalderen gav især helgenlegenderne stof til fortællende scener, og i renæssancen dyrkede man alle former for historiemaleri.

Samtidige historiske begivenheder blev det først i slutningen af 1700-t. tilladt at skildre inden for akademierne, fx i forbindelse med fyrstehuses forherligelse, store slag eller berømte mænds bedrifter, hvorved kunsten ofte kom til at tjene propagandistiske formål.

Christian 4. stod bag de første betydelige eksempler på genren i Danmark. Han bestilte til Rosenborg 24 store lærreder med et kompliceret ikonografisk program, til Kronborg en serie på 80 fædrelandshistoriske billeder med de danske kongers bedrifter frem til Frederik 1.; blandt kunstnerne var Pieter og Isaac Isaacsz, Frantz Clein og Gerrit van Honthorst.

Historiemaleriet fik en opblomstring i sidste halvdel af 1800-t., dels efter De Slesvigske Krige, dels ved genopførelsen af Frederiksborg Slot efter branden i 1859 og ved udsmykningen af Københavns Universitets festsal.

Ved løsningen af disse opgaver deltog malere som Otto Bache, Carl Bloch, Wilhelm Marstrand, Vilhelm Rosenstand, Niels Simonsen, Laurits Tuxen og Kristian Zahrtmann.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig