• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

historiemaleri

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

Otto Bache. De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat; maleri, 1882. Billedet blev bestilt af brygger J.C. Jacobsen til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, som skulle rumme en lang række store malerier med skildringer af begivenheder fra Danmarkshistorien. Otto Bache dramatiserede mordet på den danske konge ved at vise de sammensvorne, der standser på flugten over den jyske hede og ser tilbage på det brændende gerningssted. I et udkast til maleriet er den forreste rytter ved sit skjoldmærke karakteriseret som Marsk Stig; det ændrede maleren i det færdige billede i overensstemmelse med den usikkerhed, der hersker om stormandens deltagelse i mordet.

Otto Bache. De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat; maleri, 1882. Billedet blev bestilt af brygger J.C. Jacobsen til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, som skulle rumme en lang række store malerier med skildringer af begivenheder fra Danmarkshistorien. Otto Bache dramatiserede mordet på den danske konge ved at vise de sammensvorne, der standser på flugten over den jyske hede og ser tilbage på det brændende gerningssted. I et udkast til maleriet er den forreste rytter ved sit skjoldmærke karakteriseret som Marsk Stig; det ændrede maleren i det færdige billede i overensstemmelse med den usikkerhed, der hersker om stormandens deltagelse i mordet.

historiemaleri, fremstilling af en mytologisk, bibelsk, litterær eller historisk scene. Betegnelsen opstod ved oprettelsen af de første kunstakademier i 1600-t., og disciplinen regnedes som den første og mest ophøjede i det akademiske hierarki af forskellige genrer.

I den skulle alle de akademiske færdigheder demonstreres under ét: Enkeltstudier efter model, draperi, landskab, arkitektur, dyr, planter osv. skulle samles i en fortællende komposition, hvori såvel følelser som intellekt kom til udtryk. Indholdet var ofte udformet som en allegori, således at kunstneren med en prægnant scene fra den europæiske kulturs fællesgods samtidig kunne udtrykke en moralsk eller filosofisk tanke.

Historiemaleriet har som genre også eksisteret uden for det akademiske system, fx i antikken med motiver efter de græske og latinske forfatteres gendigtninger af mytologien. I middelalderen gav især helgenlegenderne stof til fortællende scener, og i renæssancen dyrkede man alle former for historiemaleri.

Samtidige historiske begivenheder blev det først i slutningen af 1700-t. tilladt at skildre inden for akademierne, fx i forbindelse med fyrstehuses forherligelse, store slag eller berømte mænds bedrifter, hvorved kunsten ofte kom til at tjene propagandistiske formål.

Christian 4. stod bag de første betydelige eksempler på genren i Danmark. Han bestilte til Rosenborg 24 store lærreder med et kompliceret ikonografisk program, til Kronborg en serie på 80 fædrelandshistoriske billeder med de danske kongers bedrifter frem til Frederik 1.; blandt kunstnerne var Pieter og Isaac Isaacsz, Frantz Clein og Gerrit van Honthorst.

Historiemaleriet fik en opblomstring i sidste halvdel af 1800-t., dels efter De Slesvigske Krige, dels ved genopførelsen af Frederiksborg Slot efter branden i 1859 og ved udsmykningen af Københavns Universitets festsal.

Ved løsningen af disse opgaver deltog malere som Otto Bache, Carl Bloch, Wilhelm Marstrand, Vilhelm Rosenstand, Niels Simonsen, Laurits Tuxen og Kristian Zahrtmann.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. historiemaleri Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik