Stilleben, nature morte, billede af opstillede genstande. Stilleben kendes siden antikken. I senmiddelalderen ses opstillinger af fx blomster, frugter, glasvaser m.m. med symbolsk betydning som del af større kompositioner, både religiøse og verdslige.
Faktaboks
- Etymologi
- Stilleben af tysk, af nederlandsk stilleven, af engelsk still-life, egentlig 'stille, dvs. ubevægeligt liv'.
Selvstændige stillebenbilleder dukkede op i 1500-tallet og blev særlig udbredt i 1600-tallets franske og især hollandske malerkunst.
Pieter Claesz og Willem Claesz Heda blev kendt for måltidsbilleder, Willem Kalf for opstillinger med kostbare genstande og halvt skrællede frugter, Cornelis Gijsbrechts for trompe l'œil-billeder.
Flere stilleben symboliserer forgængelighed (se vanitas). I 1700-tallet var J.-B.S. Chardin en af genrens mest fremtrædende repræsentanter; senere har Paul Cézanne og kubisterne, Giorgio Morandi og mange andre, i Danmark fx Vilhelm Lundstrøm og Niels Strøbek, dyrket stilleben som udgangspunkt for eksperimenter med form, farve og udtryk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.