grundering

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

grundering, malebund, der påføres af hensyn til bindingen mellem farvelag og bærende underlag. Den har tillige en optisk funktion, som især er udnyttet i de farvede grunderinger, der blev almindelige i malerkunsten fra 1600-t.

Gips- eller kridtgrunderinger med animalsk lim som bindemiddel, gesso, var almindelige på træ. Med lærredsmaleriet blev de afløst af olieholdige grunderinger (emulsions- eller oliegrunderinger) med forskellige (jord)pigmenter som fyldstof og i 1900-t. tillige af akrylgrunderinger.

Ordet grundering kommer af tysk Grundierung, af grundieren 'grunde, lægge grund'.

Inden for grafikken anvendes grundering i forbindelse med radering. Grunden består af en syrebestandig blanding af fx voks og harpiks, som lægges på metalpladen, før man raderer og ætser.

Ved tegning på papir med metalstift (fx sølv) grunderes papiret med en blanding af pulveriseret ben og lim. I 1400- og 1500-t., da denne teknik var mest udbredt, blev den hvide grundering ofte farvet med forskellige pigmenter.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
12/09/2013
Oprindelige forfattere
Feder
30/01/2009
KKern
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki