Grundering, malebund, der påføres af hensyn til bindingen mellem farvelag og bærende underlag. Den har tillige en optisk funktion, som især er udnyttet i de farvede grunderinger, der blev almindelige i malerkunsten fra 1600-t.

Faktaboks

Etymologi
Ordet grundering kommer af tysk Grundierung, af grundieren 'grunde, lægge grund'.

Gips- eller kridtgrunderinger med animalsk lim som bindemiddel, gesso, var almindelige på træ. Med lærredsmaleriet blev de afløst af olieholdige grunderinger (emulsions- eller oliegrunderinger) med forskellige (jord)pigmenter som fyldstof og i 1900-t. tillige af akrylgrunderinger.

Inden for grafikken anvendes grundering i forbindelse med radering. Grunden består af en syrebestandig blanding af fx voks og harpiks, som lægges på metalpladen, før man raderer og ætser.

Ved tegning på papir med metalstift (fx sølv) grunderes papiret med en blanding af pulveriseret ben og lim. I 1400- og 1500-t., da denne teknik var mest udbredt, blev den hvide grundering ofte farvet med forskellige pigmenter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig