Søgeteksten historiemaleri er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

historiemaleri

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Historiemaleri. Théodore Géricault Medusaflåden, malet 1818-19; Louvre. I 1816 forliste den franske kongelige fregat Medusa ved den senegalesiske kyst, og i 27 dage drev de skibbrudne rundt på en tømmerflåde, udsultede og drevet til kannibalisme. Forliset gav anledning til en politisk skandale, hvor det mislykkede redningsarbejde blev set som et tegn på monarkiets fallit, og maleriet blev opfattet som et kritisk indlæg i kampen mod kongedømmet. Géricault baserede sit maleri, der skildrer øjeblikket, da et redningsskib viser sig, på samtaler med de overlevende, studier af lig og en model af tømmerflåden.

historiemaleri, fremstilling af en mytologisk, bibelsk, litterær eller historisk scene. Betegnelsen opstod ved oprettelsen af de første kunstakademier i 1600-t., og disciplinen regnedes som den første og mest ophøjede i det akademiske hierarki af forskellige genrer.

I den skulle alle de akademiske færdigheder demonstreres under ét: Enkeltstudier efter model, draperi, landskab, arkitektur, dyr, planter osv. skulle samles i en fortællende komposition, hvori såvel følelser som intellekt kom til udtryk. Indholdet var ofte udformet som en allegori, således at kunstneren med en prægnant scene fra den europæiske kulturs fællesgods samtidig kunne udtrykke en moralsk eller filosofisk tanke.

Historiemaleriet har som genre også eksisteret uden for det akademiske system, fx i antikken med motiver efter de græske og latinske forfatteres gendigtninger af mytologien. I middelalderen gav især helgenlegenderne stof til fortællende scener, og i renæssancen dyrkede man alle former for historiemaleri.

Samtidige historiske begivenheder blev det først i slutningen af 1700-t. tilladt at skildre inden for akademierne, fx i forbindelse med fyrstehuses forherligelse, store slag eller berømte mænds bedrifter, hvorved kunsten ofte kom til at tjene propagandistiske formål.

Christian 4. stod bag de første betydelige eksempler på genren i Danmark. Han bestilte til Rosenborg 24 store lærreder med et kompliceret ikonografisk program, til Kronborg en serie på 80 fædrelandshistoriske billeder med de danske kongers bedrifter frem til Frederik 1.; blandt kunstnerne var Pieter og Isaac Isaacsz, Frantz Clein og Gerrit van Honthorst.

Otto Bache. De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat; maleri, 1882. Billedet blev bestilt af brygger J.C. Jacobsen til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, som skulle rumme en lang række store malerier med skildringer af begivenheder fra Danmarkshistorien. Otto Bache dramatiserede mordet på den danske konge ved at vise de sammensvorne, der standser på flugten over den jyske hede og ser tilbage på det brændende gerningssted. I et udkast til maleriet er den forreste rytter ved sit skjoldmærke karakteriseret som Marsk Stig; det ændrede maleren i det færdige billede i overensstemmelse med den usikkerhed, der hersker om stormandens deltagelse i mordet.

Historiemaleriet fik en opblomstring i sidste halvdel af 1800-t., dels efter De Slesvigske Krige, dels ved genopførelsen af Frederiksborg Slot efter branden i 1859 og ved udsmykningen af Københavns Universitets festsal.

Ved løsningen af disse opgaver deltog malere som Otto Bache, Carl Bloch, Wilhelm Marstrand, Vilhelm Rosenstand, Niels Simonsen, Laurits Tuxen og Kristian Zahrtmann.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Historiemaleri. Théodore Géricault Medusaflåden, malet 1818-19; Louvre. I 1816 forliste den franske kongelige fregat Medusa ved den senegalesiske kyst, og i 27 dage drev de skibbrudne rundt på en tømmerflåde, udsultede og drevet til kannibalisme. Forliset gav anledning til en politisk skandale, hvor det mislykkede redningsarbejde blev set som et tegn på monarkiets fallit, og maleriet blev opfattet som et kritisk indlæg i kampen mod kongedømmet. Géricault baserede sit maleri, der skildrer øjeblikket, da et redningsskib viser sig, på samtaler med de overlevende, studier af lig og en model af tømmerflåden.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
15/09/2013
Oprindelig forfatter
Munk
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki