Timeglas. I vesterlandsk kunst er timeglasset et gammelt symbol på tidens gang, altings forgængelighed (vanitas) og på døden (memento mori). Et timeglas, hvor halvdelen af sandet er løbet ned, er her vist sammen med et kranium; udsnit af et portræt fra 1531 af en unavngiven mand med vanitassymboler, udført af Bartholomäus Bruyn d.æ.; Kunsthistorisches Museum, Wien.
vanitas, allegorisk billedtype, især inden for stilleben, der henviser til livets forkrænkelighed.
Almindeligt anvendte symboler er skrøbelige, let forgængelige eller flygtige ting som glas, porcelæn, nautiluspokaler, nødder, blomster, frugt, fisk, en udbrændende kærte, et ur eller sæbebobler.
| Vanitas kommer af latin 'forfængelighed', afledn. af vanus 'tom'. |
Symbolerne kan hentyde til vita voluptaria (opulente opstillinger af kostbare genstande), vita activa (magtsymboler som krone, scepter, tiara eller bispehue, rustninger og våben) eller vita contemplativa (kranium, bøger, breve). Se også memento mori.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki